AAMHTESH

”Dommen har gjort at jeg føler mig som en undertrykt mand uten lov og ret. (…) der er ikke én av dem som har talt lappernes sak. (…) Jeg spør; Skal vi selv staa lovløs? Dette er spørsmaal vi lapper vil ha besvart!”

Daniel Mortenson om reindriftsaken under landsmøtet i 1917



Behtjiedimmie båatsoen vööste gellede lehkeste bööti abpe Røros-saemien dajveste, joekoen jillede. Gauldalen doedterisnie luhpehts sjïdti låemties bovtsigujmie gïehtelidh. Seamma sjugniehtovvi Sålekinnesne Os jïh Tolgan tjïeltine jïh Einunndalesne Folldal jïh Alvdalen tjïeltine. Jillielisnie, Trollheimesne, vaallah båatsoesïjth tseegkesovvin, jïh jienebh tjïelth luhpehtsvoetem nænnoestin.

  • Marit jïh Morten Kant ligan ryöjnesjæjjah aktem baeliem mænngan jïjtsh bovtsigujmie orrijigan. / Marit og Morten Kant arbeidet som reingjetere ei tid etter at de måtte gi seg med egen rein.
    Daesnie hævvi vienth Trollheimesne. Gellie fuelhkieh tjoerin bovtsigujmie orrijidh ovvaantoej gaavhtan 1800-låhkoen minngiegietjesne. / Her er de antakelig i Trollheimen. Mange familier måtte slutte med rein som resultat av konfliktene fra slutten av 1800-tallet. Ukjent / Rørosmuseet

Trollheimen

Saemiefuelhkieh lea bovtsigujmie giehtelamme Trollheimesne guhkede gietjeste. Læjhkan idtji båatsoesïjte tseegkesovvh dajvesne 1890-jaepiej. Dan gaavhtan saemieh jearohke sjïdtin dåarjoste dajve-aajhterijstie jïh voenges reeremistie jis edtjin maehtedh gïehtelidh. Jalhts ovmessie ovvaantoeh orreme dle saemien båatsojne gïehtelamme iktemearan abpe 1900-låhkoen. 1984 akte jïjtse laake vihtiestamme sjïdti saemien båatsose Trollheimesne.

Riasten jïh Gauldalen bæjjadahke. Jaepien 1877 Paul Johnsenen sïjte reaktese steebnesovvi krïevenassine maaksoen bïjre gåatomeskaaraj åvteste mejtie bovtse lij dorjeme sïetereïentjine, gåatome- jïh sleejemedajvine miehtjesne sijjine Gauldalen, Killingdalen, Søosen jïh Riasten. Aamhtese gïetesovvi gaajhkine reaktasuerkine jïh gellie jaepieh veesi. Jollereakta dåapmoem böökti aamhtesisnie jaepien 1892, seamma jaepien goh Lappekommisjovne sov barkoem böökti. Dellie Yngvar Nielsen lij sov teorijine båateme saemiej ”tjihtedimmien bïjre åarjese”. Daan teorijen gaavhtan saemieh åtnoereaktam dajvine dassin. Jollereakta Nielsenen teorijem våaroemasse bïeji gosse dåapmoe jeahtasovvi. Paul Johnsenen sïjte aamhtesem dassi.

Kuråsen, Molingdalen og Gjeltsjøen. 28 dajve-aajhterh Aursunden lïhke reakta-aamhtesem tseegki jienebi båatsoesaemiej vööste. Dah bagkehtin saemieh idtjin gåatomereaktam utnieh dajve-aajhteri eekine miehtjesne Kuråsesne jïh Aursunden noerhtelisnie. Båatsoesaemieh göökte reaktainstansine teehpin, men Paul Johnsen jïh Lars Holm leejhtin Jollereaktese. Jollereakta Yngvar Nielsenen teorijem våaroemasse bïeji gosse sov dåapmoem böökti 1897: ”Jeg finder overensstemmende med, hvad der er antaget i Voteringen i den af mig nys nævnte Sag i Retst. For 1892, at maatte gaa ud fra, at det ikke forholder sig, som tidligere ofte har været antaget, at Lapperne i disse Strøg skulde være de oprindelige Beboere, som af Nordmændene efterhaanden trænges tilbage. Meget mere maa jeg antage, at Bønderne her har havt sine Slaattemarker og sin Sæterdrift, før Lapperne ialfald med nogen Stadighed optraadte i Trakten.”

Gauldalsvidda. Gauldalen guevtielisnie bovtsigujmie gïehtelamme joekehts baeliej. Vïelletjeguaktah John jïh Martin Jonassen mah juhtigan Ledalen gåajkoe Holtålesne sov krievvine gïjren 1899, lin doh minngemes mah dennie dajvesne gïehtelin. Dah varke vuastalimmiem dååjrin. Gauldalen guevtele idtji båatsoesïjtine sjïdth 1894, jïh jaepien 1901 jienebh tjïelth nænnoestin nihtedh låemties bovtsigujmie gïehtelidh. Martin Jonassen såemies vielie jaepieh gïehteli, men jaepien 1911 jallese krievvine juhti.

Sålekinna

Jaepien 1882 vïjhte fuelhkieh Sålekinnan gåajkoe juhtin sijjen krievviejgujmie. Morten Hansen jïh Anna Olofsdatter jïh baernieh Jonas, Morten, Lars jïh Jon fuelhkiejgujmie. Aarebi jienebh saemiefuelhkieh lin bovtsigujmie daennie dajvesne gïehtelamme. Læjhkan idtji guhkiem ryöhkh åvtelen stoerre ovvaantoeh sjïdti maaksoekrïevenassine jïh reakta-aamhtesigujmie. ”Lissiereaktesne” (Extraret) Tynsetesne dåapmoe jeahtasovvi skïereden 1890 jïh fuelhkieh reaktam dassin Sålekinnesne årrodh.

Einunndalen

Jaepien 1896 båantah Alvdaleste jïh Folldaleste jienebh saemienfuelhkieh steebnin liktemetjåanghkose luhpehts bovtsegåatomen gaavhtan Einunndalesne. Dihte lij akte stoerre fåantoe man åvteste saemieh dajveste juhtin sijjen krievviejgujmie. Einunndalen idtji meatan sjïdth gosse båatsoesïjth tseegkesovvin, jïh tjïelth nihtin bovtsigujmie desnie gïehtelidh dåarjojne lissielaakesne jaepeste 1897.

Røros Kobberverk

1916 båatsoesaemieh vihth reaktese steebnesovvin Røros Kobberverkeste. Kobberverket jueriem seeji saemiej gåatomereaktan bïjre Femunden dajvesne jïh maaksoem krïevi skaaran åvteste skåajjesne. Vueliereakta dåapmoem böökti tsïengelen 1917, ajve biejjieh rijhketjåanghkoen åvtelen Tråantesne. Båatsoesaemieh dööpmesovvin maaksoem maeksedh. Dah aamhtesem leejhtin jïh saemieh lutniestovvi Laakemaenniereaktesne mïetsken 1917. Jollereakta dåapmoem vihtiesti jaepien 1923.

  • Vïelletjh Morten jïh Jonas Mortensen ligan dej gaskem mah 1890 reaktesne dööpmesovvin bovtsigujmie orrijidh Sålekinnesne. Daesnie Langenisnie Hådalesne, Røros medtie 1930.    /   Brødrene Morten og Jonas Mortensen var blant dem som i 1890 ble fradømt retten til å drive reindrift i Sålekinna. Her fotografert ved Langen i Hådalen, Røros omkring 1930.
    Vïelletjh Morten jïh Jonas Mortensen ligan dej gaskem mah 1890 reaktesne dööpmesovvin bovtsigujmie orrijidh Sålekinnesne. Daesnie Langenisnie Hådalesne, Røros medtie 1930. / Brødrene Morten og Jonas Mortensen var blant dem som i 1890 ble fradømt retten til å drive reindrift i Sålekinna. Her fotografert ved Langen i Hådalen, Røros omkring 1930. Lars Danielsen
  • Serri jïh Paul Johnsen jeatjah fuelhkiejgujmie ektine lin meatan gelline reakta-aamhtesinie mah gellie jaepieh juhtin, gaskem jeatjah Aursunden noerhtege, Riasten lïhke jïh Gauldalen bæjjadahkesne. Daesnie giesien årromesijjesne Tjærråågesne 1890-jaepiej.   /    Serri og Paul Johnsen var sammen med andre familier involvert i mange rettssaker som pågikk over år, bl.a. nord for Aursunden, ved Riasten og i øvre Gauldalen. Her ved sommerboplassen i Tjerrålia i 1890-åra.
    Serri jïh Paul Johnsen jeatjah fuelhkiejgujmie ektine lin meatan gelline reakta-aamhtesinie mah gellie jaepieh juhtin, gaskem jeatjah Aursunden noerhtege, Riasten lïhke jïh Gauldalen bæjjadahkesne. Daesnie giesien årromesijjesne Tjærråågesne 1890-jaepiej. / Serri og Paul Johnsen var sammen med andre familier involvert i mange rettssaker som pågikk over år, bl.a. nord for Aursunden, ved Riasten og i øvre Gauldalen. Her ved sommerboplassen i Tjerrålia i 1890-åra. Lars Danielsen (repro)
  • Samer og advokat på befaring
    Gellie reakta-aamhtesh åarjelsaemien dajvesne 1900-låhkoen. Daesnie aktede vaaksjoemistie advokaatine Puntervold aktene reaktatjåanghkosne Ålenisnie 1923. / Det var mange rettssaker i sørsamisk område på 1900-tallet. Her fra en befaring med advokat Puntervold under et rettsmøte i Ålen i 1923. G.b./F.v.: Michael Puntervold, Ole A. Kant, Daniel Mortenson, Ola Mortensen Nordfjell, Andreas Kjelsberg, Morten Jonassen, Morten Mortensen, Anders Mortensen Nordfjell, Elias Danielsen, Martin Mortensen Nordfjell, Anders Paulsen, Per Larsson Axmann, Lars N. Holm. Iv. Olsen, Rørosmuseets arkiv