BÅATSOE BEHTJIEDIMMIEN NUELESNE

”Han konkluderte med å si at alle andre krav fra lappene betraktet han som underordnet dette ene: ”KRAVET OM SEDVANERETTENS BESTÅENDE”. ”

Daniel Mortenson 1908, referert i K. G. Rogstad, Streif i sør-samenes saga, 1980



1850-jaepiej saemien fuelhkieh dåarjoem reaktasuerkesne åadtjoeji. Reaktam årromesæjjan jïh gåatoemasse Feragen luvlielisnie vihtiestamme sjïdti akten guhkies åtnoen gaavhtan. Dej minngebe luhkiejaepiej tsiehkie jorkesi. Gellede lehkeste krïevenassh böötih saemieh tjoerin maaksoem maeksedh skaarjaj åvteste mejtie bovtse lij dorjeme, jïh juerie tseegkesovvi saemiej gåatomereaktaj bïjre. Saemien fuelhkieh reakta-aamhtesidie teehpin, jïh jienebh fuelhkieh sijjen dajvijste juhtin.

  • Lea Barrock Gorek lea aaltoem buhtjeme Skarpdalesne 1923. / Lea Barrock har mjølka ei reinsimle i Skarpdalen i 1923.
    1900-låhkoen voestes luhkiejaepiej buhtjieminie orrijin jïh bearkoedorjemassine eelkin. Joekoen dan åvteste saemieh maaksoevierhtieh daarpesjin dej dovres jïh gelliej skaaramaaksoeaamhtesi gaavhtan. / Mjølkebruket tok slutt i de første tiåra på 1900-tallet til fordel for kjøttproduksjon. Dette var bl.a. på grunn av behovet for betalingsmiddel etter de mange erstatningssakene som påførte samene store utgifter. Leif R. Natvig / Norsk Folkemuseum

BÅATSOE BEHTJIEDIMMIEN NUELESNE

Jaepien 1848 Røros Kobberverk båatsoesaemieh steebni dan åvteste dah luhpehts bovtsigujmie hööllestin Ljøsnådalesne Feragen luvlielisnie. Kobberverket aaj maaksoem krïevi skaaraj åvteste skåajjesne. Vueliereakta dåapmoem böökti 1851, jïh saemieh dåarjoem åadtjoejin ihke dah lin bovtsigujmie dejnie sjyöhtehke dajvine hööltestamme dejpelistie. Saemien fuelhkieh åadtjoejin årromesijjieh jïh gåatomem utniehtidh, jïh slyöhpin maeksedh skaaraj åvteste skåajjesne. Kobberverket aamhtesem leejhti men Stiftsoverretten seamma konklusjovnese bööti jïh saemieh lutniestovvi jaepien 1853.

Dej minngebi luhkiejaepiej saemiefuelhkieh steebnesovvin gellede lehkeste. Jïjnjh dejstie aamhtesijstie lin skaaraj bïjre sïetereïentjine jïh kluhteregåatomehaakaninie. Båantah jeehtin saemiefuelhkieh idtjin reaktam utnieh dajvesne årrodh, jalhts sïeterh daamtaj lin bïejeme båeries giedtieaevjine jallh saemien årromesijjine. Ovvaantoeh meehtin gelliej reaktasuerkiej tjïrrh juhtedh, jïh gellie jaepieh ryöhkedh. Mænngan båatsoedajvh jïh tjåenghkies maaksoedïedte lin sjïehtesjamme daate lij akte gæmhpoe maam båatsoe lij dööpmeme teehpedh. Saemiefuelhkieh tjoerin skaaraj jïh aamhtesemaaksoej åvteste maeksedh, mij akte stoerre ekonomeles tjoeperdimmie sjïdti.

Tsiehkie Røros-saemien dajvesne lij sjïere, jïh lij gellie fåantoeh man åvteste dïhte dan nåake sjïdti raaktan daesnie. Bergverket, mij lij dovne dajven eatnemen jïh almetji bijjelen reereme 200 jaepieh, lij aktene stoerre jarkelimmesne don baelien. Åvtelen Røros-banen bööti 1877, joekoen jïjnjh gaertenh aktem guektiengierts ekonomijem utnin man våarome lij jåartaburrie jïh dorjemasse jïh skovhte tjirreste kåahperevearhkan. Mænngan ruevtieraajroe tseegkesovvi, eelkin koksem nuhtjedh jïh jeenjesh aktem vihkeles baalhkagaaltijem dassin. Dan åvteste jåartaburrie dïhte aajnehke jieliemasse sjïdti jeenjesidie. Seamma tïjjen jåartaburrie vielie daajbaaletje sjïdti jïh båantah meehtin radtjoesåbpoe gaertieninie gïehtelidh, jienebh kluhterh utnedh jïh destie dah stuerebe dajvem daarpesjin. Gaahtjeme dajvi bïjre læssani.

Dej beeli jïh daan baelien

Sïjte lij aerpievuekien mietie akte sosijaale ektievoete jïh barkoeektievoete aktene vihties sijjesne. Gaskem golme jïh luhkie fuelhkieh meehtin aktene sïjtesne årrodh mah ektesne barkin, guktie lij maerelesommes barkoen gaavhtan jaepien tjïrrh.

Laakestuvrehtimmesne 1800-låhkoen minngiegietjesne dïejvese båatsoesïjte åtnose vaaltasovvi. Båatsoesïjtesne akte vihties låhkoe fuelhkijste, jïh fleksibilteete maam dennie aerpievuekien sïjtesne utnin gaarvani.

Daan biejjien jienebh dejtie båeries saemien nommide sïjtide åtnose vaalteme, jïh dïejvese sïjte åtnose vaaltasovvi båatsoelaakesne 2007. Røros-saemien dajvesne utnebe Gåebrien sïjte, Saanti sïjte, Svahken sïjte, Femund sïjte jïh Trollheimen sïjte.

  • Røros-siebriedahke hijven nåhtoem utni bovtsenbearkoste maam saemieh bööktin, jïh lij sïejhme saemieh krievvine böötin Rørosen gåajkoe. Daesnie Gjettjønnesne Rørosesne, medtie 1900.   /  Røros-samfunnet hadde god nytte av reinkjøttet som samene leverte, og det var vanlig at samene kom til Røros med flokken. Her fra Gjettjønna på Røros, ca. 1900.
    Røros-siebriedahke hijven nåhtoem utni bovtsenbearkoste maam saemieh bööktin, jïh lij sïejhme saemieh krievvine böötin Rørosen gåajkoe. Daesnie Gjettjønnesne Rørosesne, medtie 1900. / Røros-samfunnet hadde god nytte av reinkjøttet som samene leverte, og det var vanlig at samene kom til Røros med flokken. Her fra Gjettjønna på Røros, ca. 1900. Iv. Olsen, Rørosmuseets arkiv
  • Ukjent, Finborud-samlingen, Rørosmuseet
  • Leekedimmie. Smaave jïh stoerre meatan barkosne.   /   Reinslakting. Små og store deltar i arbeidet.
    Leekedimmie. Smaave jïh stoerre meatan barkosne. / Reinslakting. Små og store deltar i arbeidet. Ukjent, Rørosmuseets arkiv
  • Tjåanghkoste Stinnerbomen luvnie Stordalesne suehpeden 1.b. 1926. Dah mah lin tjåanghkosne sjæjsjalin gaskem jeatjah Lars Danielsen jïh Jon Fjellgren noerhtege Jïemhtese seedtedh juktie agiteradidh aalebovtseåesiestimmien vööste båantajgujmie Valdresesne.   /    Deltakere på et møte hos Stinnerbom i Stordalen 1. mai 1926. Møtedeltakerne besluttet bl.a. å sende Lars Danielsen og Jon Fjellgren til nordre Jämtland for å agitere mot livreinhandel med bønder i Valdres.
    Tjåanghkoste Stinnerbomen luvnie Stordalesne suehpeden 1.b. 1926. Dah mah lin tjåanghkosne sjæjsjalin gaskem jeatjah Lars Danielsen jïh Jon Fjellgren noerhtege Jïemhtese seedtedh juktie agiteradidh aalebovtseåesiestimmien vööste båantajgujmie Valdresesne. / Deltakere på et møte hos Stinnerbom i Stordalen 1. mai 1926. Møtedeltakerne besluttet bl.a. å sende Lars Danielsen og Jon Fjellgren til nordre Jämtland for å agitere mot livreinhandel med bønder i Valdres. Ukjent, Lars Danielsens samling