BÅATSOELAAKE

BÅATSOELAAKE

”Jeg tror i henhold hertil, at herredstyrelsens andragende (…) bør gå ud paa at erholde det offentliges bistand til en afgjørelse af de lokale grænser for lappernes felt, enten gjennem en kgl. kommisjon eller gjennem befaring af en offentlig dertil autoriseret mand, hvis udtalelse kunne danne grundlaget for en distriktsinddeling.”

Overretssagfører Samuel Johnson i brev til ordfører Bergan i Røros, 1887



Jaepien 1751 båatsoen reaktah gorresovvin raastedajvine Nöörjen jïh Sveerjen gaskem Lappekodisillen tjïrrh. 1751 raejeste 1800-låhkoen minngiegietjien raajan læjhkan stoerre jarkelimmieh vuajnojne saemien åålmegen vööste sjugniehtovvin, naakede mij aaj vååjnesasse bööti laakine. 1890-låhkoen byögkelesvoete radtjoes dahkoeh darjoeji. Byögkelesvoete båatsoesïjth tseegki jïh ektie maaksoedïedtem sjïehtesji. Båatsoen gåatomereaktah mah lin provhken mietie tseegkeme geahpanin dejnie orre reguleradimmine, mij aevhkine sjïdti jåartaburrien ïedtjide.

BÅATSOELAAKE – GIEJTIE?

1850-låhkoen saemieh rïekteles dåarjelimmiem åadtjoeji krïevenassesne gåatomelaanten bïjre akten guhkies åtnoen gaavhtan. 1800-låhkoe doekoe nasjovnebigkeme Nöörjesne lij tjarke læsseneminie, jïh nöörjen kultuvre edtji dïhte aajne jïh tjïelke kultuvre årrodh. Saemien åålmege ahkedh vielie vuajnalgi goh ammes, jïh nöörjen båanta gïeregasse bïejesovvi. Tjuara laakide 1800-låhkoen minngiegietjeste tjoevkesisnie daehtie politihkeste vuejnedh.

Dennie laakesne ruffien 2. biejjeste 1883, mij gohtjesåvva Fælleslappeloven; Lov av 2. Juni 1883 angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger Norge og Sverige, dïhte orre politihke vååjnesasse bööti. Mearan aarebi lin båatsoen provhkereaktam krööhkestamme, dle laake jaepeste 1883 ulmine utni jåartaburrien evtiedimmiem gorredidh. Rørosen dajvesne båantah tjirkijh Stoerredigkesne utnin mah dej ïedtjh bööktin.

Rørosen tjïelteståvroe / lij aaj dejstie mah eadtjohkelaakan barki juktie saemiej reaktam båatsoegåatomedajvide gaertjiedidh. Jaepien 1888 skraejriem veeltin akten barkose mij ojhte vuajnoem saemiej histovrijasse jarkaji, jïh destie aaj provhkereaktese dajvesne. Digkiedimmie saemiej histovrijen bïjre Rørosen dajvesne læssani, jïh tjïelteståvroe jïh jåartaburrien årrojh viehkiem åadtjoejin dovne daejremevoeten bieleste jïh staateles åejvieladtjijste.

Jaepien 1889 Lappekommisjovne tseegkesovvi. Kommisjovne edtji raasth båatsoesïjtide raeriestidh jïh aktem ”Öörnegem” gaavnedh dan tseahkan saemiej jïh voenenårroji gaskem. Kommisjovne idtji saemien lïhtsegh utnieh.

Jaepien 1894 båatsoesïjth Rørosen dajvesne tseegkesovvin, jïh båatsoealmetjh tjåenghkies dïedtem åadtjoejin gaajhki gåatomeskaaraj åvteste. Daehtie miereste båantah slyöhpin vihtiestidh guhte daejstie båatsoealmetjijstie mij edtji dïedtem vaeltedh skaaraj åvteste. ”Öörnege” sjïdti amma båatsoem gaertjiedidh olles dïhte evtiedimmiem jåartaburresne heerredh.

Båatsoesïjte

Daan beajjetje öörnege båatsoesïjtigujmie lea illedahke 1800-låhkoen laakijste jïh stuvrehtimmeste. Dovne lappekommisjovne jaepeste 1889 myöti öörnege lij akte aevhkie båantide jïh nåakevoete saemide.

Gosse båatsoesïjth tseegkesovvin, dellie lij uvtemes hoksedh jåartaburrieh maaksoem åadtjoeji skaaraj åvteste mejtie bovtse lij dorjeme sïjti sisnjeli. Ulmie ij lij uvtemes båatsoen gåatomelaantem stuvrehtidh, men jåartaburrien reaktah jïh baalhkah gorredidh vihties dajvi sisnjeli.

Laake Tilleggslappeloven jaepeste 1897 lij striengkiesåbpoe jïh vihtiesti båatsoe båatsoesïjten ålkolen lij luhpehts bielelen dajveaajhterem luhpie.

Öörnege båatsoesïjtigujmie jïh tjåenghkies maaksoedïedtine lea annje faamosne.

”Distriktsinddelingen medfører derfor store Fordele for de Fastboende, medens Lapperne stilles under Kontrol og paalægges Byrder.” 

– Lappekommisjonen av 1889.

  • Krievvie Nordbrekken-gaertenen lïhke Praahkesne. Gellie gaertenh Røros-saemien dajvesne aktem lïhke laavenjostoem båatsojne utnin, jïh 1897-laaken raajan gellie båantah jïjtsh bovtsh utnin saemiej krievvine.  /   Reinflokk ved gården Nordbrekken i Brekken. Mange gårder i rørossamisk område hadde et tett samarbeid med reindrifta, og fram til loven av 1897 hadde flere jordbrukere egne dyr i samenes reinflokker.
    Krievvie Nordbrekken-gaertenen lïhke Praahkesne. Gellie gaertenh Røros-saemien dajvesne aktem lïhke laavenjostoem båatsojne utnin, jïh 1897-laaken raajan gellie båantah jïjtsh bovtsh utnin saemiej krievvine. / Reinflokk ved gården Nordbrekken i Brekken. Mange gårder i rørossamisk område hadde et tett samarbeid med reindrifta, og fram til loven av 1897 hadde flere jordbrukere egne dyr i samenes reinflokker. Lars Danielsen
  • Fåvhta Guldal / Lappefogd Guldal
    Fåvhta Guldal / Lappefogd Guldal Lars Danielsen
  • Båatsoelaake buerebe stuvremem bovtselåhkoste krïevi. Daesnie fåvhta Guldal gosse Saanti-saemiej krievviem ryökneminie Langen‘ lïhke Hådalesne, Røros.   /  Reindriftslovgivinga krevde bedre kontroll med antall rein. Her er lappefogd Guldal i arbeid med telling av Essand-samenes reinflokk ved Langen i Hådalen, Røros.
    Båatsoelaake buerebe stuvremem bovtselåhkoste krïevi. Daesnie fåvhta Guldal gosse Saanti-saemiej krievviem ryökneminie Langen‘ lïhke Hådalesne, Røros. / Reindriftslovgivinga krevde bedre kontroll med antall rein. Her er lappefogd Guldal i arbeid med telling av Essand-samenes reinflokk ved Langen i Hådalen, Røros. Lars Danielsen