DAEJREMEVOETEN FAAMOE
”Den Paastand at Lapperne i fordums Tid har havt Tilhold sydligere en nu, saavel i Norge som i Sverige, og at de ere de egentlige Urbeboere, (…), tør formentlig ikke længere af Nogen fastholdes, efterat det Urigtige i en saadan Antagelse synes tilstrækkelig paavist ved den nyere Tids videnskabelige Forskning.”
Lappekommisjonen av 1889
Laakh jïh stuvrehtimmie bovtsen gåatomelaanteste Røros-saemien dajvesne stoerre nåake konsekvensh åadtjoejin dejtie saemien årroejidie. Stuvrehtimmie jeenjemasth bööti mænngan voenges almetjh dam krïeveme, jïh våaroeminie barkoem lappekommisjovnese utni jaepeste 1889, jïh Yngvar Nielsenen ”daejremevoeteles” dåarjoe.
-
Raasedotkeme lij nuhteligs vitenskape politihkesne jïh nasjovnebigkemisnie. / Raseforskning var nyttig vitenskap i politikk og nasjonsbygging. Gosse almetjh ovmessie raasine veesmin ovmessie aarvoejgujmie, dellie aaj nuepie sjïdti almetjedåehkieh joekehtidh politihken mietie. Guvvie Storelvavolleste, Praahke 1922. Dr. Mjøen Winderen Laboratoriumeste Oslosne åejjienskuvhriem möölie. / Ved å kategorisere folk i ulike raser med ulik verdi, ble det også mulig å gjøre forskjell på folkegrupper politisk. Bilde fra Storelvavollen, Brekken 1922. Dr. Mjøen fra Winderen Laboratorium i Oslo utfører skallemåling. G.b./F.v.: Paula Margarethe Paulsen Fjellheim, Lisa Antonie Paulsen Løkken, Sara Paulsen, dr. Mjøen, Morten Mortensen. Winderen laboratorium
DAEJREMEVOETEN FAAMOE
Lappekommisjovnen barkoen jïh båatsoesïjti sjïehtesjimmien duekesne 1894 lij akte tjarke behtjiedimmie dejstie tjïeltijste Røros-saemien dajvesne. Røros tjïelteståvroe mahte aktem dongkemem seedti juktie båatsoen reaktah gaertjiedidh. Daate edtji sjugniehtovvedh viehkine kommisjovneste jallh våaroemisnie aktede vååksjedimmeste ”af en offentlig dertil autoriseret mand”, (aktede byögkeles jïh maehteles ålmeste). Tjïelte gåabpegh bielieh åadtjoeji.
Stipendine universiteeteste Yngvar Nielsen (1843–1916) aktene golme - njieljie våhkoen guhkies ”dotkemefealadimmesne” mïnni åarjelsaemien dajvesne 1889. Seamma tïjjen lappekommisjovne sov barkojne nïerhki. Nielsen lij professovre geografijesne jïh etnografijesne Universiteetesne Kristianiesne. Dïhte lij åvtehke Etnografiske museumisnie jaepiej 1877–1916, jïh lij akte dejstie don baelien stuvrije konservatijve historihkerijstie – amma akte almetje autoriteetine jïh tsevtsemefaamojne. Altese gïeblije ållermaehteme saemijste, mij gaskem jeatjah vååjnesasse bööti feelemegïetegærjesne maam tjeeli 1879, lij akte naa sïejhme vuajnoe. Daan biejjien altese barkoe lea vuajnalgamme goh akte tjarke raasesïerredimmie.
Aajkoe Nielsenen feeleminie Rørosen dajvesne lij åarjelsaemien daeverh sïjse tjöönghkedh Etnografiske museumasse. Altese ”Afhandling”, tjaalege feelemistie, mij trygkesovvi dan geografeles sïelten jaepiegærjesne seamma jaepien, idtji dan jïjnjem utnieh dej daeveri bïjre mejtie lij sïjse tjöönghkeme. Sijjeste aktem ”daejremevoeteles dåarjoem” böökti digkiedimmesne ”saemiej vaanterdimmien bïjre åarjese”. Altese teorijen gaavhtan, mij jeehti åarjelsaemieh lin Rørosen dajvese båateme easkah jaepien 1700 bïjre, åejvieladtjh daejremevoeteles dåarjoem åadtjoeji åarjelsaemiej reaktah eatnamasse gaertjiedidh.
Urrebe dotkeme
Dan biejjien Yngvar Nielsenen ”fremrykningsteorije” vielie vuajnelge goh akte vaestiedasse 1800-låhkoen daerpiesvoetese aktem nöörjen histovrijem sjïdtedehtedh, buerebh goh akte serijööse dotkeme. 1940-låhkoen gïeleprofessovre Knut Bergsland båeries saemien sijjienommh Rørosen dajvesne vihtiesti. Dej nommi gaavhtan dïhte vuesiehti Nielsen båajhtode veelti mij jeehti saemien sijjienommh eah lin åehpies regijovnesne. Mænngan jienebh arkeologeles gaavnoeh saemien årromesijjijste, gaskem jeatjah Vivallesne Herjedaelesne jïh Aursjøen lïhke Lesjesne, vuesiehtamme Nielsenen bagkesimmieh eah lin reaktoe. Joekoen histovrijefaagen sisnjelen Nielsenen teorije lea guhkiem jieleme. Såemies historihkerh leah veeljeme orre dotkemem tjelmiehtidh. Dah leah Nielsenen aarvehtsem dåarjoehtamme jïh destie dam båeries daejremevoeteles faamoem guhkiedamme.
- 1/4
Morten Mortensen jïh Lars Danielsen ligan vaaksjoemisnie Fæmunden sïjtesne 1927 juktie båeries saemien årromesijjieh registreradidh. Fåantoe lij doh gellie reaktaaamhtesh dajvesne, ij goh unnemes Røros Kobberverkine. Lars Danielsen notaath jïh guvvieh vaaksjoemistie leah gorredamme. / Morten Mortensen og Lars Danielsen var på befaring i Fæmund Reinbeitedistrikt i 1927 for å registrere gamle samiske boplasser. Bakgrunnen var de mange rettstvistene i området, ikke minst med Røros Kobberverk. Lars Danielsens notater og foto fra befaringa er bevart. Ukjent / Lars Danielsens samling - 2/4
1900-låhkoe doekoe tjïelke sjïdti saemieh tjoerin jïjtsh histovrijem våålese tjaeledh. Lohkehtæjja Henrik Kvandahl, Narvik-dajveste, Samenes historie tjeeli, jaepiej 1925–47. Daesnie barkosne Rørosesne. / Utover 1900-tallet ble det tydelig at samefolket måtte få skrevet sin egen historie. Lærer Henrik Kvandahl, opprinnelig fra Narvik-området, skrev Samenes historie i åra 1925–47. Her under arbeid på Røros. Lars Danielsen - 3/4
Knut Bergsland mearan lij Fjellheimesne, Praahke 1941. Dïhte dåakteregraadem veelti 1946 tjaaleginie Røros-lappisk Grammatikk, jïh gærja Røros-samiske tekster lij akte ryöktesth illedahke Bergslanden gihtjehtimmijste jïh soptsestimmijste, joekoen Julie Axmanine. / Knut Bergsland under sitt opphold på Fjellheim, Brekken i 1941. Han tok doktorgrad i 1946 med avhandlinga Røros-lappisk Grammatikk, og boka Røros-samiske tekster var et direkte resultat av Bergslands mange intervju og samtaler, særlig med Julie Axman. Ukjent - 4/4
Yngvar Nielsen lij direktööre Etnografisk museumisnie Oslosne 1877–1916. Dan lij stoerre autoriteete sov barkoen gaavhtan jïh lij lïhke ektiedamme dan nasjonaale politihkeles byjresasse. / Yngvar Nielsen var direktør for Etnografisk museum i Oslo 1877–1916. Han hadde stor autoritet i kraft av sin stilling og var nært knyttet til det nasjonale politiske miljøet. L. Szacinski, Oslo Museum
