DANIEL MORTENSON
”Benyt eders ret. Skal vi faa utrettet noget i vor korte tilværelse til forbedring av vore kaar, vore barns og efterslegtens livsvilkaar, saa er det bare én vei: sammenslutningens.”
Waren Sardne, 26. mars 1910
Sov tjïelke jïh nænnoes eadtjohkevoetine Daniel Mortenson (1860–1924) lij akte tjoevtenjealmetje gosse åarjelsaemien ïedtjesiebrieh tseegkesovvin 1900-låhkoen aalkoelisnie. Dïhte lij aaj akte vihkeles aktööre rijhketjåanghkoen 1917 åvtelen jïh mænngan. Daniel Mortenson lij lohkehtæjja, båatsoesaemie, plaerieredaktööre jïh siebrieålma.
Mortenson lohkehtæjjaööhpehtimmiem veelti jïh lohkehtæjjine saemien maanide barki. Jaepien 1900 Tolgen dajvese juhti, daan biejjien Svahken sïjte, Elgåesne. Mortenson varke akte vihkeles almetji sjïdti mij saemien ïedtji åvteste soptsesti, akten tïjjen gosse laakejarkelimmieh jïh reerije vuajnoeh stoerre dåeriesmoerh båatsoesaemide sjugniedin. Doh gellie reakta-aamhtesh gåatomelaanten jïh maaksoekrïevenassi bïjre dej aerviedamme gåatomeskaaraj åvteste Røros-saemien dajvesne lin krïevije.
Jaepien 1907 saemien siebrieh tseegkesovvin Åarjel-Trööndelagesne jïh Helgelaantesne, jïh 1908 dïhte saemien siebrie Nordre Trondhjems Amts Lappeforening tseegkesovvi. Mortenson lij tjarke meatan daennie barkosne. Dïhte lij tjåanghkoeåvtehke dennie voestes saemien rijhketjåanghkosne Tråantesne 1917, jïh håalomem höölti daerpiesvoeten bïjre akten orre jïh rïektes båatsoelaakese. Dïhte åvtehkinie veeljesovvi akten jïjtse moenehtsasse mij aktem laakeraeriestimmiem böökti 1919 – Lov om lapperne og rendriften (Laake saemiej jïh båatsoen bïjre). Nöörjen åejvieladtjh daam raeriestimmiem sæjjan bïejin.
Daniel Mortenson lij tjirkijinie åarjelsaemien båatsoesaemiej åvteste gellene ektiedimmesne – aaj gånkan jïh staateministeren luvnie. Akte vihkeles årgaane gæmhposne saemien reaktaj åvteste lij plaerie Waren Sardne maam Mortenson bæjhkoehti 1910–13 jïh 1922–24. Altese stoerre eadtjohkevoeten åvteste dle Røros-saemien dajve akte vihkeles sijjie sjïdti båatsoepolitihken barkosne.
Daniel Mortensonen stoerre barkoe, jaahkoe båetijen aajkan jïh ïedtje lin akte skraejrie juktie jåerhkedh barkedh juktie Røros-saemiej jieliemassem jïh kultuvrem gorredidh.
Jienebh hijven faamoeh
Jienebh Røros-saemien dajvesne mah lin eadtjohke meatan gæmhposne saemiej reaktaj åvteste. Martin Jonassen Haltdaleste lij akte dejstie. Gosse dïhte saemien siebrie Søndre Trondhjems amts lappeforening tseegkesovvi 1907, Jonassen siebrien åvtehkinie sjïdti. Dïhte lij meatan göökte saadthalmetjedåehkine mah gånkam Haakon VII gaavnesjin, jïh saemiej jïh båatsoen aamhtesen åvteste soptsesti. Voestes aejkien 1906, Ole Thomasseninie ektine, jïh dan mænngan 1908 ålmajgujmie Daniel Mortenson jïh John Eliassen Boere Hillaanteste.
Saemieh vööjnin lij daerpies jïjtsh histovrijem vihtiestidh. Gærjavierhkie golme bieline, Saemiej histovrije, (Samenes historie), maam Henrik Kvandahl lij tjaaleme, bæjhkoehtamme sjïdti 1925–1947. Martin Jonassen lij voestes gærjan bertije, Nils A. Thomasson, Nils Stinnerbom, jïh Martin Jonassen dan måbpan.