GÏELH ÅARJELRAEDTESTE

”Bumannen hadde språket, skriften, dokumentene, lovverket. Vi hadde ingenting. De fikk bokført sin saga. De fikk bokført sine eiendommer og rettigheter– ofte på vår bekostning. Vi kom inn i dokumentene bare som statister. VÅR HISTORIE BLE ALDRI SKREVET PÅ VÅRE PREMISSER.”

Lars Holm, 1950-tallet, gjengitt i Kaare G. Rogstads Streif i sør-samenes saga, 1980



Aareh 1900-låhkoen raejeste jienebh saemieh eelkin gïelem lutnjedh sijjen reaktaj åvteste. Laakejarkelimmieh jïh akte sïerreden vuajnoe almetji vööste akten nöörjen jienebelåhkoen luvnie tjarke saemiej jieledevåaromem tsavtsi. Joekoen åarjene doh båatsoedajvh lin tjarke åhtjanamme, jïh saemien gïele jïh kultuvre lin tjarke behtjiedimmien nuelesne.

– Røros-saemien siebriedahke jïh orre aejkie

Akten tjarke politihkeles eadtjohkevoeten gaavhtan dïhte voestes tjåanghkoe gaajhkide saemide abpe laantesne öörnesovvi Tråantesne 1917. Konsekvensi gaavhtan ”saemielaakijste” (lappelovene) jïh stuvrehtimmie båatsoste 1800-låhkoen minngiegietjesne dle jeenjesh sïjhtin saemien reaktah nænnoestehtedh. Tseegkeme saemien siebrijste 1900-låhkoen aalkoelisnie vuajnalgi goh vihkeles juktie jarkelimmiem buektiehtidh.

Dennie nöörjen nasjovnebigkemisnie jåartaburrie symbovline sjïdti båetijen aajkan, jïh saemien kultuvre idtji daennie guvvesne sjïehth. Vitenskapeles teorijh jïh nænnoes politihkeles faamoeh laakejarkelimmieh hoksin mah jåartaburride aevhkieh vedtin mejtie saemien reaktah tjoerin maeksedh. Saemien jieledevåarome tjarke håvhtadamme sjïdti jïh juhtijealmetji jieledevuekie ånnetji ånnetji nåhkeli. Destie stoerre jarkelimmieh sjïdti saemien siebriedahkesne.

Daate vuasahtalleme lïhkebe vuartesje man åvteste rijhketjåanghkoe 1917 öörnesovvi. Gæmhpoe saemien reaktaj åvteste ij leah badth orrijamme gænnah. Annje aarkebiejjie gellide saemide stuvresåvva båeries laakijste jïh aktede jienebelåhkoesiebriedahkeste mij veartenem vuajna aktedenöörjen perspektijveste. Seamma tïjjen jïjnje sjugniehtovvemedej 30 minngemes jaepiej mij akten hijven otnjegen vööste tjuvtjede, jïh saemien årrojh Nöörjesne lea daan biejjien aalkoealmetjinie jååhkesjamme.

Røros-saemien dajve lea Mearohken luvhtie noerhtene Engerdalen gåajkoe åarjene jïh Trollheimen gåajkoe jillene. Båatsoe, gïele jïh vætnoe leah vihkeles biehkieh saemien kultuvresne.

Doh daeverh mah leah vuesiehtamme daesnie leah lööneme Norske Folkemuseumistie jïh dah sïjse tjöönghkesovvin boelhken 1889–1950. Jienebh dejstiedaevierijstie akten juhtijealmetji jieledevuekien bïjre soptsestieh mij lij mahte nåhkeminie 1917.

  • ”Sïjte Rørosen lïhke”, Røsten-gåetie Flensmarkesne medtie 1890 / ”Lappeleir ved Røros”, Røsten-koia i Flensmarka ca. 1890
    G.b./F.v.: Sigrid Bergstrøm Brandfjell, Sara Nordlund Paulsen, Paul Johnsen, Tomas Jonsen, ovnohkens/ukjent, Tomas Bergstrøm

Rørosmuseet daejtie gæjhta

Saemiedigkie/Sametinget, Åarjel-Trööndelagen fylhkentjïelte/Sør-Trøndelag fylkeskommune, Rørosen tjïelte/Røros kommune, Stiftelsen UNI, RørosBanken jïh/og Røros E-verk ekonomeles dåarjoen åvteste / for økonomisk støtte.

Norsk Folkemuseum mij viehkine orreme ihke doh saemien daeverh dan ellen voestes aejkien leah vuesiehtamme Rørosesne / Norsk Folkemuseum som har muliggjort at de samiske gjenstandene for første gang stilles ut på Røros.

Ellen Kristin Bull Jonassen mij åarjelsaemien gïelese jarkoestamme / Ellen Kristin Bull Jonassen for oversettelse til sørsamisk.

  • Gjeter med reinflokk i Saanti Sijte, Essanddistriktet
    Ryöjnesjæjja krievvine Saanti Sïjtesne / Gjeter med reinflokk i Saanti Sijte, Essanddistriktet Lars Danielsen
  • Krievvie mïerhkesjimmien åvtelen Forborgen lïhke Engerdalesne. / Rein samlet for kalvmerking ved Forborgen i Engerdal.
    Krievvie mïerhkesjimmien åvtelen Forborgen lïhke Engerdalesne. / Rein samlet for kalvmerking ved Forborgen i Engerdal. Lars Danielsen
  • Ryöjnesjæjja krievvine Forborgen lïhke Engerdalesne. Abpe jaepien krievvie tjuara gellielaaketje gåatomem, hijven klijmam jïh suehpedslaantem utnedh, jïh ryöjnesjæjjah krievviem dåeredeminie. / Gjeter med reinflokk ved Forborgen i Engerdal. I løpet av året må reinen ha tilgang til variert beite, gunstig klima og et godt kalvingsland, og gjeterne følger reinen over store områder.
    Ryöjnesjæjja krievvine Forborgen lïhke Engerdalesne. Abpe jaepien krievvie tjuara gellielaaketje gåatomem, hijven klijmam jïh suehpedslaantem utnedh, jïh ryöjnesjæjjah krievviem dåeredeminie. / Gjeter med reinflokk ved Forborgen i Engerdal. I løpet av året må reinen ha tilgang til variert beite, gunstig klima og et godt kalvingsland, og gjeterne følger reinen over store områder. Lars Danielsen
  • Gosse saemieh edtjin Rørosen gåajkoe lij sïejhme gierehtseråantjojne jïh gieriehtsinie vuelkedh. / Rein og pulk var et vanlig framkomstmiddel for samene når de skulle ta seg til Røros. G.b./F.v.: Lars Stinnerbom, Jon Barrock, ovnohkens/ukjent, Johan Barrock, ovnohkens/ukjent. Goeven/Desember 1916
    Gosse saemieh edtjin Rørosen gåajkoe lij sïejhme gierehtseråantjojne jïh gieriehtsinie vuelkedh. / Rein og pulk var et vanlig framkomstmiddel for samene når de skulle ta seg til Røros. G.b./F.v.: Lars Stinnerbom, Jon Barrock, ovnohkens/ukjent, Johan Barrock, ovnohkens/ukjent. Goeven/Desember 1916 Iv. Olsen, Rørosmuseets arkiv