”Lapper samlet til möte i Trondhjem uttaler som sin mening, at staten bör ha pligt til at sörge for lappernes undervisning med bibehold av lappisk sprog i skolerne, med lappiske tilsynsmænd og undervisning i saadanne emner, som er nödvendige for lapperne at kjende, hvis de skal kunne eksistere som rendrivende folk. (…)Vi anser det for rigtig, at ikke missionsselskaperne, men staten skal besörge undervisningen.”

Protokoll fra landsmøtet i 1917

Rørosen dajvesne doh jeanatjommes saemien learohkh voeneskuvline veedtsin, jïh maanah idtjin nuepiem utnieh ööhpehtimmiem åadtjodh saemiengielesne jallh saemien gïeleööhpehtimmiem åadtjodh. Skuvle jïh gïele lij akte dejstie aamhtesijstie rijhketjåanghkosne 1917. Gyhtjelasse mennie gielesne learohkh edtjin ööhpehtimmiem åadtjodh stoerre digkiedimmieh sjugniedi. Juktie sijjen reaktaj åvteste gæmhpodh lij vihkeles dam nöörjen gielem hijvenlaakan maehtedh. Akte dagkeres sjæjsjalimmie sïjhti jïjtse gïelem goerpedehtedh.

SKUVLEGYHTJELASSE

1800-låhkoen jïh 1900-låhkoen aalkoelisnie gellie saemienmaanah skuvlem veedtsin dejnie sïejhme voeneskuvline. Mearan skuvlem veedtsin dah gaertieninie årroejin voenesne. Bïevnesh gååvnesieh mah soptsestieh saemien maanah ööhpehtimmiem åadtjoejin fuelhkien årromesijjine, men daate ij lij akte öörnege maam byögkelesvoete lij öörnedamme. Akte alternatijve saemien maanide åarjelsaemien dajvesne lij Nöörjen finnemisjovnen internaateskuvle mij tseegkesovvi Havikesne Namsosen lïhke 1910. Aaj desnie abpe ööhpehtimmie lij nöörjen gïelesne, jïh maanah idtjin luhpiem utnieh sinsitnine saemiestidh.

Gïelelïerehtimmie jïh skuvle lij akte dejstie åejvieteemijste rijhketjåanghkosne Tråantesne 1917. Dellie digkiedin mejtie saemien maanah edtjin nöörjen ammesgieline utnedh jallh mejtie saemien edtji mïrrestalleldh årrodh nöörjen gïeline ööhpehtimmesne. Daate lij akte staelhpie saemien årroejidie. Saemieh lin akte unnebelåhkoe, jïh byögkeles siebriedahkedigkiedimmie lij nöörjen gielesne. Juktie sijjen reaktah krïevedh lij daerpies dam nöörjen gielem hijvenlaakan maehtedh, jïh jienebh, dej gaskem Daniel Mortensen, dan åvteste mïeli saemien maanah byörin nöörjen lïeredh. Seamma tïjjen daate dam saemien gielem sæjjan bïeji. Stoerre ovgeahpan daan aamhtesen bïjre.

Rijhketjåanghkoe meehti amma seamadidh akten resolusjovnen bïjre mij jeehti nöörjen staate tjoeri dïedtem vaeltedh saemien maanaj ööhpehtimmien åvteste, gusnie saemien gïele jïh daajroe båatsoen bïjre tjoeri bieline årrodh ööhpehtimmeste.

Skuvlehistovrije

Guhkiem veesi åvtelen staate bæjjese fulki saemiej krïevenassh skuvlegyhtjelassesne. Jaepien 1951 akte skuvlefaalenasse tseegkesovvi Aarbortesne, jïh skuvle learohkh abpe åarjelsaemien dajveste åadtjoeji. Skuvlemaanah dejstie åarjemes dajvijste guhkies vuelkemegeajnoem skuvlese åadtjoejin, jïh ööhpehtimmie lij annje nöörjen gïelesne.

Barkoe akten åarjelsaemien skuvlen åvteste jöörhki. 1968 internaate bigkesovvi Snåasesne jïh saemien maanah ööhpehtimmiem åadtjoejin saemien gielesne goh ellen voestes aejkien. Dej voestes jaepiej ööhpehtimmie lij voeneskuvlesne, men 1977 akte jïjtse skuvle, Åarjel-saemiej skuvle, lij gaervies.

Ella Holm Bull jïh Knut Bergsland dam åarjelsaemien tjaelemegïelem evtiedin, jïh 1974 dïhte voestes learoegærja bööti, Lohkede saemien.

”… når vi bruker språket i en klassesituasjon så er det likevel noe uforklarlig som skjer. Jeg føler og merker at det er noe som de synes de eier og noe de er fortrolig med tross alt. (…) det er noe som hører dem til.” – Ella Holm Bull i ”Sørsamer. Et folk uten språk og kultur?” NRK 9. feb. 1979